
Hankat født den 26. oktober 2024
Chokolade spotted OCI b 24
Yngvi var bedste hankilling i vores Y-kuld, hvorfor vi har valgt at beholde ham. Han indgår nu i vores fremtidige avlsplaner.
Yngvi har gjort det rigtig godt på udstillinger som killing/ungdyr, hvor han blev JUNIOR WINNER og endte på TOPKATTE listen for 2025 i både JYRAK og FELIS DANICA!!!
Yngvi er efter Olufa og dermed oldebarn til vores gode gamle Frej! Den linje er vores hjerteblod, og vi håber Yngvi laver skønne killinger til os i fremtiden.
Hunkat født den 22. april 2022
Chokolade spotted OCI b 24
Vesta har endnu ikke haft killinger, men indgår i vores fremtidige avlsplaner.
Vesta er efter Larissa og dermed halvsøster til Röskva. Hendes far er Leo, og eneste afkom vi selv har beholdt efter ham.
Hunkat født den 12. januar 2022
Kanel spotted OCI o 24
Thora har endnu ikke haft killinger, men indgår i vores fremtidige avlsplaner.
Hun er efter Röskva og dermed seneste skud på vores grundstamme her: Thora - Röskva - Larissa - Daphne - Athene - Carla!
Thora har en super god type, og et herligt temperament, men også med karakter! ;-)
Hunkat født den 20. juni 2019
Chokolade spotted OCI b 24
Röskva er mor til vores T-kuld og W-kuld, hvoraf Thora indgår i vores videre avlsprogram. Broren Tjalfe fik også lov at lave en enkelt parring inden han blev kastreret og er således far til vores X-kuld.
Röskva har en ualmindelig god type, som hun har givet videre til hendes datter Thora.
Röskva er efter Larissa - Daphne - Athene - Carla som udgør vores grundstamme.
.jpg?etag=W%2F%223e5b6-194a973a138%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=415%2B459&extract=7%2B0%2B408%2B459&quality=85)
Hunkat født den 15. juni 2016
Sort spotted OCI b 24
Olufa er mor til vores S-kuld, U-kuld, X-kuld og Y-kuld, hvoraf Ulfrun, Xanthus og Xenius er solgt til avl i hhv. Danmark, Norge og England.
Fra Y-kuldet har vi selv beholdt Yngvi som vores fremtidige avlshan. Olufa nyder nu tilværelsen som pensionist.
Olufa er efter smukke Fianna og Jotun, som er søn af vores gamle stjernekat Frej! Olufa er det eneste vi har efter Frej, hvorfor hendes søn Yngvi nu er meget vigtig for vores videre avlsarbejde.

Hunkastrat født den 12. juni 2016
Lilla spotted OCI c 24
Nephele er mor til vores Q-kuld, hvorefter hun blev neutraliseret, da hun desværre fik epilepsi, som er ret sjælden hos katte. Hun har det dog fint på medicinsk behandling, og lever i dag som en glad kastrat, og har af og til har været med på udstilling.
Nepheles killinger fra Q-kuldet er alle neutraliseret og ingen af dem har været anvendt i avl.
Hankat født den 18. november 2020
Chokolade spotted OCI b 24
Leo er far til vores U-kuld, V-kuld og W-kuld, hvorfra vi har beholdt Vesta med henblik på evt. videre avl. Leo lavede også et kuld hos DK Wikawaviwill's, hvorfra der også er gået en hunkilling videre i avl. Leo blev herefter kastreret og bor nu hos Lene, hvor han sørger for at få al opmærksomheden!! :-)
Leo er importeret fra Finland, hvor han er opdrættet af vores gamle ven og samarbejdspartner Marjo Vormisto. I Leos stamtavle finder vi 4 generationer tilbage vores egen Gaia (efter Daphne). Vi er Marjo meget taknemmelige for, at vi fik lov at få denne smukke og dejlige hankat som "retur-kat" for Gaia!

Hunkat født den 22. september 2013 + 2. april 2025
Chokolade spotted OCI b 24
Larissa er mor til vores P-kuld, R-kuld og V-kuld, hvorfra vi har beholdt Röskva og Vesta, der begge indgår i vores videre avlsprogram.
Larissa er efter vores gamle vidunderlige Daphne, som igen var efter Athene fra vores A-kuld - og således har dannet grundstammen i vores opdræt.

Hunkat født den 2. juni 2013 + 10. maj 2023
Chokolade spotted OCI b 24
Fianna var mor til vores M-kuld og O-kuld, hvorfra vi har beholdt Olufa, der er indgår i vores videre avlsprogram.
Fianna er importeret fra Moosegrove opdrættet i Finland, der er den klart mest succesfulde Ocicat opdrætter i Europa! Vi er Sari Jääskeläinen dybt taknemmelige for denne smukke diva! :)

Hankat født den 14. maj 2013
Blå spotted OCI a 24
Jotun blev som killing solgt til Holland, hvor han blev holdt fertil så længe, at vi kunne nå at få en parring fra ham. Jotun er således far til vores O-kuld, hvorfra vi har beholdt Olufa, der indgår i vores videre avl.
Jotun er eneste afkom efter Frej, som vi har bevaret i vores egen avl!