You are here :: Katte / Cats Bobo

Bobo

EC Vinbæks Bobo, født 18-05-2002, chokolade spotted Ocicat, OCI b 24
Bobo er en meget stor, flot og muskuløs hankat født hos Sonja og Steen Vinbæk i Odense. Han er vores første Ocicat, som vi fik da han var 3½ måned gammel. Oprindeligt var det planen Bobo skulle kastreres og ”kun” være almindelig kælekat. Vi lod os dog overtale til at udstille ham, og da han viste sig at være en ocicat af særdeles god kvalitet, ændrede vi planer! Vi beholdt ham fertil og fortsatte med at udstille ham, hvor han har flere nomineringer og Best In Show titler, indtil han den 04-09-2004 – som den første Ocicat i Danmark – opnåede at blive Europa Champion!

EC Vinbæks Bobo, født 18-05-2002, chokolade spotted Ocicat, OCI b 24

Bobo er far til vores første kuld. Han har en meget stor personlighed, og er ubetinget herren i huset. Samtidig er han meget omsorgsfuld overfor husets øvrige katte, og tager kærligt del i killingernes opdragelse. Bobo er den mest intelligente af vores katte, med en til tider imponerende evne til strategisk tænkning! Han åbner døre, skabe og skuffer, som måtte gemme på noget af hans interesse. Han snakker en del og tøver ikke med at fortælle os hvad han mener om tingene, og samtidig har man det indtryk, at han forstår alt hvad man siger til ham! Han er reserveret overfor fremmede, men dybt hengiven overfor os han kender, og han sover konsekvent hos os hver eneste nat. Og så er han i øvrigt vældig glad for mad!Selvom første kuld var af særdeles god kvalitet, valgte vi efterfølgende at kastrere Bobo, da vi har behov for nye blodlinier. I dag nyder Bobo derfor tilværelsen som pensioneret udstillingskat, med ret til at have lidt ekstra ”pondus”, og uden nogen forpligtelser ud over at være vores forkælede ”Bobo-bamse”